Sådan laver du en tube af et billede
(PSP 7.04)

Åben det billede, du vil lave til en tube - f.eks. dette, hvor jeg kun vil bruge buketten.

(du kan højreklikke på mit billede og gemme det).

Det færdige resultat ser sådan ud (formindsket):

Gå i Layer-palette, højreklik på "Background" og vælg "Duplicate". Du har nu øverst i layer-paletten "Copy of background" og nederst "Background".

Slet det nederste layer "Background" ved at højreklikke på det og vælge delete. Dette er nødvendigt for at få baggrunden transparent bagefter. 

Nu har du et aktivt layer/lag, du kan arbejde videre med.

Vælg Magic wand (tryllestav) og Tool Options med Tolerance 40 - Feather 0 - Sample merged ikke hakket af.

Klik med tryllestaven i det område, der skal fjernes og tryk "delete". Baggrunden bliver nu transparent, og myrerne løber udenom det område, der skal væk.

Der er lidt tilbage i bunden, der skal fjernes af vase og skygge under buketten, og det gør du ved at bruge tryllestaven igen (med samme indstillinger) og klikke i det område, der skal fjernes og delete igen.

Bruger du et billede, hvor farveforskellen fra det der skal fjernes og selve billedet er mindre end her, så skal du også sætte Magic Wand's tolerance til mindre end 40. Prøv evt. med forskellige indstillinger, så vil du hurtigt opdage forskellen. 

 

Kommer du ud for, at der er lidt farvepletter tilbage, som ikke kan fjernes med tryllestaven, kan du bruge viskelæderet .

Ctrl. + D Eller: Selections/Select none. Nu har du en ren og fint renset buket.  

 

Ctrl. + C og Ctrl. + V - Eller højreklik i den blå bjælke i billedet og vælg "Copy" - og igen højreklik på siden og vælg "Paste as new image".  Genvejstasterne er de hurtigste :o)

Nu har du kun selve buketten med i det nye billede, hvor du før havde en del udenomsplads.

Gem nu dit billede som en tube: File/Export/Picture tube - og giv den et navn i "Tube name". De resterende felter behøver du ikke gøre noget ved.

God fornøjelse ;o)
Susanne